Gå til indhold
Direktør John Y. Nielsen, Bygma Aalborg, har 25 års jubilæum den 13. marts
Direktør John Y. Nielsen, Bygma Aalborg, har 25 års jubilæum den 13. marts

Nyhed -

Har bygget op og bygget om – fra Vendsyssel til Midtjylland

Direktør for Bygma Aalborg, John Y. Nielsen, har 25-års jubilæum den 13. marts 2020

John Y. Nielsen blev uddannet i en trælasthandel i Hjallerup, men kom siden til Bygma Sæby, hvor hans tidligere læremester, tilbød ham ansættelse som ekstern sælger. Forretningen var kort tid forinden blevet overtaget af Bygma. ”Det var et helt nyt marked med stort potentiale, og jeg så en god udfordring i at være med til at bygge det op”, fortæller John Y. Nielsen. ”Dengang var der langt mellem Bygma-forretningerne i Nordjylland, så jeg tilbragte mange timer på landevejen, byggepladserne og ude hos kunderne, for at opsøge nye kunder”.

Valgte ledervejen
Efter nogle år avancerede John Y. Nielsen til souschef. ”Jeg gennemgik Bygmas lederuddannelse, som gav mig et rigtig godt afsæt for at gå ledervejen. Den er senere blevet fulgt op med Bygmas nyeste lederuddannelse, som har givet mig endnu flere værktøjer inden for bl.a. personaleledelse og psykologi”.

Efter 12 år i Bygma Sæby blev John Y. Nielsen udnævnt til salgschef for den noget større Bygma Aalborg. Det blev til fire spændende og gode år der, inden John Y. Nielsen blev tilbudt stillingen som direktør hos Bygma Randers. ”Her oplevede jeg nogle meget spændende og gode år med bl.a. en større ombygning og modernisering af butikken”, fortæller John Y. Nielsen. Men rødderne trak, og da en direktør-kollega 5 år senere, i 2016, gik på efterløn, vendte John hjem til fødebyen som direktør for Bygma Aalborg. De seneste 4 år har været enormt spændende og der har været ekstra tryk på i branchen i Aalborg”.

Spændende, hårdt og sjovt
”Det har været en fantastisk rejse gennem nu 25 år” siger John Nielsen. Jeg har været ansat i tre forretninger i to regioner - fra Vendsyssel til Midtjylland. Jeg har været med til at bygge op og bygge om i alle tre butikker. Og jeg har lært hele vejen. Det har været spændende, hårde og sjove år. Jeg er blevet mødt med frihed under ansvar, og forsøger selv at praktisere det samme i forhold til mine egne medarbejdere. Bygma er en koncern der er fulgt med tiden, men som også værner om de gamle dyder”.

I dag er der to Bygma-forretninger i Aalborg. John Y. Nielsen har, sammen med direktøren for Bygma Aalborg City, stort fokus på synergier og videreudvikling af bl.a. den fælles logistikfunktion. De to forretninger supplerer hinanden og vækster godt.

John helt privat
John Y. Nielsen været gift med Caroline i 30 år, og sammen har de en voksen søn på 28 år og en datter på 25 år. Fritiden går med lange vandreture, samvær med familien og barnebarnet og et par ugentlige ture i fitnesscentret.

25-års jubilæet den 13. marts markeres med sandwich til medarbejdere, og andre der eventuelt kigger forbi. 

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783