Pressemeddelelse -
Årets detalje til DM i Skills er ikke for amatører
Som en del af Bygmas hovedsponsorat til DM i Skills lancerer den familieejede virksomhed ”Ikke for amatører-prisen.” Den går til årets detalje inden for en række håndværksfag, når Dyrskuepladsen i Roskilde samler landets dygtigste talenter.
Den 18-20. april samles landets mest talentfulde unge mennesker fra landets erhvervsskoler, når der skal dystes om sejren til DM i Skills, men det er ikke det eneste, de skal dyste om. Hovedsponsoren Bygma har nemlig valgt at lancere ”Ikke for amatører-prisen,” der skal hylde årets detalje blandt 15 håndværksfag. Udover æren modtager vinderen af prisen også et rejsegavekort til Island på 10.000 kroner.
- I Bygma har vi et konstant fokus på at tage ansvar for det samfund, vi er en del af. En stor del af det ansvar ligger i at hylde og anerkende de unge mennesker, der har valgt at tage en erhvervsfaglig uddannelse, da samfundet i høj grad har brug for dem, lyder det fra HR-direktør hos Bygma Anette Sondrup, der fortsætter:
- Derfor tager vi også et ekstra skridt ved at lancere ”Ikke for amatører-prisen,” hvor årets detalje bliver hyldet og det unge menneske bag, bliver anerkendt.
Samarbejde er fundamentet for succes
Det konstante fokus fra Bygma er da heller ikke gået ubemærket hen hos SkillsDenmark. Her har den administrerende direktør, Simon Neergaard-Holm, fra tæt hold kunne se, at Bygma tager ansvar for, at flere tager en faglig uddannelse. Både som hovedsponsor for SkillsDenmark, men også når det gælder virksomhedens egne initiativer.
- Vi er meget glade for at have Bygma med som hovedsponsor, og at de har valgt at lancere ”Ikke for amatører-prisen.” Bygma er en af de virksomheder, der går forrest og tager deres ansvar seriøst inden for rekruttering og promovering af de faglige uddannelser, lyder det, inden han fortsætter:
- Det stærke samarbejde med Bygma er en afgørende faktor for, at vi får succes. Det er her, ambitioner og drømme gror. Det kan vi se med denne pris i forbindelse med DM i Skills, men også med Bygmas uddeling af Talentlegatet tidligere på året.
Indsatsen kan ikke undervurderes
Når Dyreskuepladsen i Roskilde danner rammen for DM i Skills, vil flere Bygma-kunder også have deltagere med. En af de kunder er murer- og tømrervirksomheden Madsen & Kastberg, der ligesom SkillsDenmark, roser initiativerne fra Bygma og ikke mindst indsatsen fra de mange talenter på landets faglige uddannelser.
- Det er vigtigt, at der bliver taget ansvar for og bakket op om de projekter, der sikrer fokus på de faglige uddannelser. Derfor er vi glade for, at Bygma ikke alene tager det ansvar på sig – men også stifter en pris, der sørger for yderligere fokus, fortæller HR chef Emilie Nicolaisen.
Med som deltager til DM i Skills har Madsen & Kastberg Benjamin Klitgaard, der har været murerlærling hos virksomheden i knap to år. Han går naturligvis efter at blive danmarksmester, og hvis han ender med ”Ikke for amatører-prisen,” ville det være en fremragende tilføjelse.
- Benjamin er en dygtig ung mand, der i løbet af sin tid hos os, har gået på forskellige byggesager med både service- og entrepriseopgaver. Derfor er jeg heller i tvivl om, at han kommer til at gøre det fremragende. Så må vi se, om det er nok til at tage prisen for årets detalje eller vinde DM i Skills, lyder det afsluttende fra Emilie Nicolaisen.
De 15 håndværksfag er, der er i spil til ”Ikke for amatører-prisen” er:
- Anlægsstruktør
- Brolæggere
- Bygningsmaler
- Bygningsstruktør
- Flisemurer
- Glarmester
- Gulvlægger
- Isolatør
- Murer
- Tagdækkere
- Tækkemænd
- Tømrer
- VVS
- Elektrikere
Emner
Kategorier
Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.