Gå til indhold
Bygma går imod strømmen med nyt initiativ

Pressemeddelelse -

Bygma går imod strømmen med nyt initiativ

Bygma og Elrecycling har indgået et nyt samarbejde, der betyder, at kunderne kan aflevere det elværktøj, der har aftjent sin værnepligt i deres lokale Bygma-forretning. Det er et samarbejde, der både kommer miljøet og lokale foreninger til gode.

Landets største danskejede leverandør af byggematerialer har et langsigtet fokus på det ansvarlige byggeri samt at mindske ressourcespildet. Nu tager Bygma det næste skridt på vejen sammen med den danske virksomhed Elrecycling, der har specialiseret sig i at give kasseret elværktøj nyt liv.

Samarbejdet går ud på, at kundernes elværktøj der enten samler støv eller skal kasseres i stedet kan afleveres i den lokale Bygma-forretning, der sender det afsted til Elrecycling.

- Vi er glade for vores nye samarbejde med Elrecycling. Vi har et stort fokus på at bidrage positivt til det ansvarlige byggeri og mindske ressourcespildet, lyder det Jesper Nielsen, der er direktør i Bygma Næstved, der er en af de forretninger, der er med i samarbejdet.

Der gemmer sig masser af genbrugsguld

Jesper Nielsen tror, at det bliver den tætte relation til kunderne, der bliver den afgørende faktor i det nye samarbejde. Det er dog ikke en tanke, der holder ham oppe om natten.

- Vi har fokus på det, vi er gode til hos Bygma – og det er de stærke kunderelationer og den grønne omstilling inden for byggeriet. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi sammen med vores kunder kan lykkes med det her nye initiativ, fortæller Jesper Nielsen.

Direktøren fra Næstved er samtidig overbevist om, at der gemmer sig masser af elværktøj ude hos kunderne – og hans opfordring er klar.

- Vi er allerede klar til at modtage det elværktøj, som vores kunder har liggende. Så de skal endelig ikke tøve med at komme ned til os. Vi ser det som en fantastisk mulighed for at nedbringe ressourcespildet hos håndværkerne, lyder det.

Foreningerne og miljøet er vinderne

Det er ikke kun ressourcespildet, der er i fokus med det nye samarbejde. Foreningerne i lokalområderne kan også se frem til, at samarbejdet for alvor kommer i gang. Det er nemlig tanken, at beløbet der kommer retur fra Elrecycling fordobles og en gang om året sendes det til en lokal forening, som den lokale Bygma og kunderne ønsker at støtte.

- Er man kunde hos Bygma, så handler man hos en familievirksomhed med et erklæret mål om at bidrage positivt til samfundet såvel som lokalområdet. Derfor giver vi vores kunder muligheden for at støtte det lokale foreningsliv, siger Jesper Nielsen inden han afslutter.

- Vores forretningers tilknytning til lokalområdet er noget specielt. Derfor er det også vores opgave hele tiden at udfordre os selv på, hvordan vi kan skabe værdi, der ikke kun har udgangspunkt i forretningernes fire vægge. Det tror vi på, at vores nye samarbejde kommer til at gøre.

Det er Bygmas region Øst – SØ, der er valgt som testregion til samarbejdet med Elrecycling. Regionen omfatter Bygma-forretningerne i Haslev, Hårlev, Køge, Nexø, Nykøbing F, Næstved, Ringsted, Rønne, Rønnede, Sorø og Store Heddinge.

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783