Gå til indhold
Esben Holdt er pr. 1. marts 2023 udnævnt til IT-direktør i Bygma Gruppen
Esben Holdt er pr. 1. marts 2023 udnævnt til IT-direktør i Bygma Gruppen

Pressemeddelelse -

Bygma Gruppen ansætter ny IT-direktør

Esben Holdt (46) er pr. 1. marts 2023 udnævnt til IT-direktør i Bygma Gruppen. Esben Holdt kommer med en lang erfaring som IT-chef fra virksomheder inden for IT, digitalisering, sikkerhed og systemdrift, toppet op med solid teoretisk viden.

Interessen for IT opstod, da Esben Holdt allerede som 14-årig arbejdede i en computerforretning efter skoletid. Her startede han med at samle hardware og hjælpe forretningens erhvervskunder med tekniske udfordringer. Senere blev han konsulent på Navision og har siden 2004 været IT-chef i en række offentlige og private organisationer, senest hos Danmarks Statistik. Sideløbende har han taget en bachelor i filosofi fra KU og en kandidatgrad i datalingvistik fra CBS.

Værdier og bæredygtighed
Nu tiltræder Esben Holdt så jobbet som IT-direktør i Bygma-koncernen. ”Jeg ser frem til at arbejde med ledelse og digitalisering i en stor danskejet virksomhed, som lægger vægt på medarbejdertrivsel og god ledelse. Bygma Gruppens ambitiøse bæredygtighedsagenda er en af grundene til, at jeg har valgt at takke ja til jobbet. Udover at støtte op om FN’s Verdensmål og at arbejde med ESG-mål, har virksomheden positioneret sig som en god arbejdsgiver og aktiv medspiller i det omkringliggende samfund” siger den nye IT-direktør.

Strategisk samarbejdspartner
Esben Holdt vil bruge den første tid på at lære medarbejdere, kollegaer, forretning og systemer at kende. ”Min vigtigste opgave bliver at sikre, at Bygma Gruppen IT fortsat er en god arbejdsplads hvor medarbejderne udvikler sig, og hvor IT-afdelingen er en naturlig strategisk samarbejdspartner for resten af forretningen. Jeg har selv taget turen fra at bakse med printkortene til at lede IT-projekter og medarbejdere gennem både små og store forandringer, så jeg har god erfaring at trække på.” slutter Esben.

Esben Holdt kommer oprindelig fra Roskilde, men bor nu med sin kone og to børn på 9 og 12 år i København. Fritiden bliver brugt på løb og klaverspil – og på en helt særlig interesse for at quizze og dyste om paratviden.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2021 for 10,8 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783