Gå til indhold
”Vi ønsker at ruste vores kunder bedst muligt til de nye BR18 klimakrav” siger Bygmas Klima- og bæredygtighedschef Elnaz Ehsani.
”Vi ønsker at ruste vores kunder bedst muligt til de nye BR18 klimakrav” siger Bygmas Klima- og bæredygtighedschef Elnaz Ehsani.

Pressemeddelelse -

Bygma klæder håndværkere på til nye BR18 klimakrav


Bygmas bæredygtighedsteam tager i disse uger rundt i hele landet for at ruste virksomhedens håndværkskunder til de nye klimakrav.

Et nyt bygningsreglement for nybyggeri træder i kraft den 1. januar 2023. Der indføres bl.a. CO2 loft for nybyggeri over 1.000 m2, og der skal fremover leveres et klimaregnskab for alt nybyggeri.

I mål med de nye krav
”Vi har taget initiativ til en række infomøder i alle regioner om de nye krav, så vores kunder står bedst muligt rustet, når de nye regler træder i kraft ved årsskiftet” siger Bygmas Klima- og bæredygtighedschef Elnaz Ehsani. ”Uanset om man står for entreprisen, er underentreprenør eller har en mindre leverance til nybyggeriet, vil man blive mødt af de nye klimakrav. Vores opgave er at gøre kunderne opmærksom på, hvad der kræves af dem, og hvordan de bedst kommer i mål med de nye krav”.

Højner vidensniveauet
Der har været stor forhåndsinteresse for Bygmas klima-infomøder, der strækker sig over 1½ time. ”Udover de nye krav i BR18, og en gennemgang af hvordan kunderne bliver påvirket, kommer vi også ind på hvordan Bygma kan hjælpe med at facilitere processen. Fx er alt vores træ certificeret. Vi har mærket vores klimavenlige produkter med ’Det Grønne Valg’ og via Bygma ProffDok kan vores håndværkskunder lette og effektivisere arbejdet med dokumentationen, som ofte er en af de store tidsrøvere” .

”Vi glæder os over at vi på denne måde kan være med til at højne vidensnivauet i branchen og at så mange tager imod tilbuddet,” slutter Elnaz Ehsani. ”Det er vigtigt, at vi står sammen om at løfte den bæredygtige dagsorden, og at vi gør det let og tilgængeligt for kunderne at leve op til lovkrav og at bygge bæredygtigt”.

Håndværkskunder er velkomne til at kontakte den nærmeste Bygma for nærmere information om eventuelt ledige pladser.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2021 for 10,8 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Relateret materiale