Gå til indhold
 Aalborg Håndbolds salgschef, Thomas Gjelstrup Christensen og Peter Schepler, regionsdirektør for Bygma Nord, ny spillertrøje
Aalborg Håndbolds salgschef, Thomas Gjelstrup Christensen, og Peter Schepler, regionsdirektør for Bygma Nord.

Pressemeddelelse -

Bygma øger sit engagement og får logo på Aalborg Håndbolds nye spillertrøje

Efter flere års stærkt partnerskab med Danmarks største klub, Aalborg Håndbold, tager den største danske leverandør til byggeriet, Bygma, nu næste skridt og bliver en synlig del af holdet. For første gang kommer Bygmas logo på den nye spillertrøje, som bliver præsenteret, når Aalborg Håndbold tørner sammen med SG Flensburg-Handewitt i en træningskamp den 22. august.

Bygma har i flere år bakket op om Aalborg Håndbold som sponsor. Men nu er der indgået en ny, længerevarende aftale og derfor træder samarbejdet ind i en mere synlig fase: Når Aalborg Håndbold går ind i den kommende sæson, hvor de både skal forsvare titlen som Danmarksmestre og spille i Champions League bliver det i nye trøjer med Bygmas logo på ryggen – for allerførste gang.

Bygma og Aalborg Håndbold er ikke for amatører

Samarbejdet mellem Bygma og Aalborg Håndbold bygger på en dyb respekt for professionalisme, fællesskab og ambitioner. Klubben arbejder målrettet, spiller hinanden gode og stræber altid efter at være blandt de bedste – præcis som i Bygma.

– Vi har haft et stærkt samarbejde med Aalborg Håndbold i flere år, men det her er et naturligt næste skridt. Vi deler værdigrundlag, tilgangen til at drive forretning og ambitionen om at være bedst. Det taler i dén grad sammen med vores ”Ikke er for amatører”-slogan, siger Peter Schepler, regionsdirektør i Bygma, og fortsætter:

–Det er første gang, vi kommer på trøjen – og det er vi stolte af. Aalborg Håndbold er ambitiøs og har en dyb regional forankring. Det hænger rigtig godt sammen med, hvem vi selv er i Bygma, siger Peter Schepler, regionsdirektør for Bygma Nord.

Stærke relationer og store ambitioner

Peter Schepler har respekt for den måde, som håndboldklubben plejer sit netværk for at styrke klubbens høje ambitioner:

- I Bygma lever vi også af de gode relationer til vores kunder og samarbejdspartnere. Vi er imponerede over den måde, som Aalborg Håndbold afvikler deres kampe og formår at skabe stærke relationer til deres interessenter.

Aalborg Håndbold er Danmarks største håndboldklub målt på tilskuere, resultater og europæiske ambitioner, og netop derfor er glæden gengældt hos klubbens ledelse:

– Vi er utrolig glade for, at Bygma udvider sit engagement og nu bliver en del af vores spillertrøje. Det er første gang, de er synlige på tøjet, og det sender et stærkt signal om tillid og samarbejde. Bygma er en stærk aktør med solide værdier, som vi kan spejle os i, siger direktør i Aalborg Håndbold, Jan Larsen.

Med placeringen på trøjen cementerer Bygma sin tilstedeværelse i dansk elitesport og styrker samtidig forbindelsen til det regionale erhvervsliv og de mange danske håndboldfans.

Det handler ikke bare om synlighed – det er et strategisk partnerskab, som flugter med Bygmas værdier som troværdig holdspiller i byggebranchen.

–Vi glæder os til at se trøjen i aktion mod Flensborg – og i løbet af hele sæsonen. Det her er fortsættelsen på et samarbejde, vi tror på, og som vi glæder os til at bygge videre på, slutter Peter Schepler.

Fakta:

  • Aalborg Håndbold og Bygma har i flere sæsoner haft et stærkt samarbejde.
  • For første gang får Bygmas logo en fast placering på klubbens nye spillertrøje – hvor det bliver en del af holdets visuelle identitet i både den danske liga og på den europæiske håndboldscene.

Emner

Kategorier

Regions


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

  • Bygma sponsorat Aalborg Håndbold spillertrøje.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5128 x 3688, 3,34 MB
    Download