Gå til indhold
Bygmas salgstrainees får bæredygtighed på skoleskemaet
Elnaz Ehsani, Klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma, underviser salgstrainees sammen med Bygmas bæredygtighedsteam

Pressemeddelelse -

Bygmas salgstrainees får bæredygtighed på skoleskemaet: Fremtidens medarbejdere klædes fagligt på fra start

I en tid hvor der er større og større fokus på de kommende klimakrav og det ansvarlige byggeri, tager Bygma nu et vigtigt skridt ved at integrere undervisning i bæredygtighed som en fast del af uddannelsen for virksomhedens salgstrainees. Med dette initiativ understreger Bygma, at viden om ansvarligt byggeri ikke blot er et overfladisk onlinekursus – det er en kernekompetence, der skal udvikles fra starten af karrieren.
Senest har alle Bygmas 45 salgstrainees gennemført 2 dages undervisningsprogram den 17. og 18. juni med hele Bygmas bæredygtighedsteam som undervisere.

Tidlig indsats giver stærkere kompetencer

Bygma har et målrettet fokus på at klæde sine medarbejdere fagligt på til at kunne rådgive kunderne om ansvarlige materialevalg og løsninger til byggeprojekterne. Den indsats starter allerede under trainee-forløbet, hvor de unge medarbejdere får grundlæggende viden om bæredygtighed i byggebranchen – både teoretisk og praktisk.

- Hvis vi vil gøre en reel forskel i byggebranchen, skal vi starte med vores egne medarbejdere. Vores salgstrainees er fremtidens kundevejledere, og derfor er det afgørende, at de allerede fra første dag forstår, hvordan bæredygtighed spiller ind i alt fra materialevalg til kundedialog, siger Elnaz Ehsani, Klima- og Bæredygtighedsdirektør i Bygma.

Løbende efteruddannelse forankrer bæredygtighed i hverdagen

Det nye tiltag bygger videre på Bygmas strategiske fokus på løbende kompetenceudvikling. Ansvarligt byggeri er et område i konstant udvikling, og derfor får både nye og erfarne medarbejdere løbende opdateret viden gennem interne kurser og uddannelse.

- Vores mål er, at alle medarbejdere – uanset hvor de er i deres karriere – føler sig trygge og klædt på til at tale med kunderne om ansvarlige valg i byggeprocessen. Det kræver en løbende indsats og en kultur, hvor viden bliver delt og omsat til praksis, udtaler Anette Sondrup, HR-direktør i Bygma.

En ansvarlig byggebranche starter indefra

Med bæredygtighed som en fast del af medarbejderuddannelsen sætter Bygma handling bag ambitionerne om at bidrage til en mere ansvarlig byggebranche. Fokus er ikke blot på produkter og løsninger, men på at skabe en kultur, hvor fokus på det ansvarlige byggeri er en naturlig del af hverdagen.

- Vi ønsker ikke blot at følge med udviklingen – vi vil være med til at drive den. Det starter med vores salgstrainees og medarbejdere, afslutter Elnaz Ehsani.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

  • Undervisning_bæredygtighed_salgstrainees_Bygma_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4080 x 2295, 1,98 MB
    Download
  • Bygmas 45 salgstrainees gennemført 2 dages undervisningsprogram i bæredygtighed den 17. og 18. juni 2025.
    Bygma_salgstrainees_gruppebillede_undervisning_bæredygtighed.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4080 x 2295, 2,81 MB
    Download