Gå til indhold
Den erfarne Bygma-profil, Steen Vulpius, tager stafetten som regionsdirektør i region NØ
Erfaren Bygma-profil tager stafetten som regionsdirektør i region NØ

Pressemeddelelse -

Erfaren Bygma-profil tager stafetten som regionsdirektør i region NØ

Erfaren Bygma-profil tager stafetten som regionsdirektør i region NØ

Bygma skifter ud i toppen af Region NØ. Ved årsskiftet starter en af organisationens mest erfarne profiler, direktør for Bygma Roskilde, Steen Vulpius som ny regionsdirektør.

Stærk leder med orden i penalhuset

Steen Vulpius har i 16 år stået i spidsen for Bygma Roskilde og tidligere Bygma Hillerød. Han er kendt som en synlig og nærværende leder, der skaber resultater gennem stærke teams og tydelige værdier. Med fokus på både forretning og medarbejdertrivsel har han opbygget en solid respekt i hele organisationen – og er derfor et naturligt valg til at videreføre og udvikle Region NØ.

- Jeg ser meget frem til at stå i spidsen for Bygma Region NØ. Jeg glæder mig til at videreføre det solide fundament, som Morten Kvist har skabt, og samtidig udvikle regionen i tæt samarbejde med de mange dygtige kolleger. Mit fokus vil være at styrke både kunderelationer og tilstedeværelsen i hovedstadsregionen, så vi kan fortsætte med at skabe værdi og vækst, siger Steen Vulpius.

Erfaren og respekteret leder

For Bygmas administrerende direktør, Michael Madsen, er det en glæde og stolthed at Steen Vulpius kommer til at stå i spidsen for den nordøstlige region:

- Steen Vulpius er en erfaren og respekteret leder. Han har gennem mange år vist, at han kan skabe stærke resultater uden at gå på kompromis med medarbejdernes trivsel og udvikling. Med sin faglighed, sit engagement og sin evne til at bygge relationer er han det oplagte valg til at videreføre og styrke Region NØ. Jeg er overbevist om, at Steen vil bringe regionen godt ind i næste kapitel af Bygmas rejse, siger Michael Madsen.

En region stærkt rustet til fremtiden

Steen Vulpius overtager posten som regionsdirektør fra Morten Kvist, som går på pension.

Morten Kvist har siden 2008 spillet en central rolle i Bygma. Først som direktør i Hjørring, hvor han skabte stærke resultater, og siden som regionsdirektør i NØ, hvor han har ledet med ro, empati og professionalisme. Nu vender han hjem til Nordjylland efter tre år i København – og efterlader en region med et solidt fundament og stærkt rustet til fremtiden.

Fakta:

  • Steen Vulpius er 61 år og bor i Vindinge ved Roskilde sammen med sin kone
  • Steen har 2 børn
  • I sin fritid holder han af at stå på ski og cykle.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt