Gå til indhold
Ny direktør i Bygma Kolding - Christian B. Christiansen

Pressemeddelelse -

Bygma Kolding byder velkommen til ny direktør: Christian B. Christiansen vil sætte både kunder, medarbejdere – og hele branchen – i centrum

Solid erfaring fra branchen

Bygma Kolding har pr. 1. september fået ny direktør, Christian B. Christiansen. Han har et solidt afsæt i trælastbranchen, hvor han begyndte som elev i Esbjerg og siden har han oparbejdet bred erfaring fra flere områder i branchen.

- Jeg elsker en god arbejdsplads med et stærkt fællesskab – og jeg elsker kundekontakten. For mig er det ikke en god dag, hvis jeg ikke har besøgt kunder, fortæller Christian B. Christiansen.

Tilbage til Kolding – med klare ambitioner

Han har tidligere arbejdet i Kolding og ser frem til at vende tilbage – nu med ansvaret for at fastholde og udvikle Bygma Koldings stærke position.

- Vi skal ikke bare være områdets største og bedste trælasthandel. Vi skal være den butik, som kunderne elsker at handle i – og den arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og udvikler sig. Samtidig ser jeg det som en vigtig opgave at fortælle om de mange spændende karrieremuligheder, der findes i trælastbranchen, siger Christian B. Christiansen.

Regionsdirektør: En leder med energi og engagement

Regionsdirektør Ejnar C. Andersen ser store perspektiver i den nye direktør:
- Christian er en leder, der forstår at kombinere forretning med menneskelighed. Han brænder for kunderne og har en evne til at skabe relationer, som både styrker trivsel og forretning. Jeg er sikker på, at hans energi og engagement vil løfte Bygma Kolding yderligere.

Fokus på kunder og medarbejdere

Christian peger på kunder og medarbejdere som sine vigtigste fokusområder i den første tid som direktør. Han lægger vægt på trivsel, fælles mål og en kultur præget af anerkendelse og stærkt samarbejde.

Manden bag titlen

Privat bor Christian i nærheden af Vejle med sin kone Anja og deres tre børn. Når tiden tillader det, spiller han både padel og golf.

Emner


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

  • Christian Brockdorff Christiansen 2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5712 x 4284, 3,88 MB
    Download