Bygma Gruppen præsenterer ekstraordinært flot årsregnskab
Bygma Gruppen A/S har i dag offentliggjort sit regnskab for 2020. Bygma Gruppen, der primært henvender sig til det professionelle segment, leverer trods Corona-pandemien et årsregnskab hvor omsætning og resultat er langt bedre end forventet. Koncernen står fortsat godt rustet til at imødegå den fremtidige konkurrencesituation og er i gang med ekspansion via både nybyggeri og opkøb.